Skytsåndskontakt

Jeg er af den overbevisning at vi har een eller flere åndelige vejledere – Skytsånder.

Der findes mange forskellige vejledere og der bruges mange begreber om dem i daglig tale. Jeg bruger et “alt dækkende” begreb for vores vejledere – Skytsånder.

Fælles for alle er at vi har en eller flere skytsånder med os og i en session vil jeg hjælpe den “rejsende” med at få kontakt til en skytsånd. Det bliver så skytsånden der er den reelle guide.
Den ved hvad du som “rejsende” kan rumme og tåle og vil vise dig det som giver mening i forhold til rejseemne.

En skytsånd kan være een du har levet med og som du har været tæt knyttet til, men det kan også være en helt ny oplevelse. Har du allerede kontakt, så bliv ikke overrasket hvis der i en session viser sig en ny.

Du vil i alle sessioner arbejde med skytsånd. Du vil få viden om hvordan du kan kontakte skytsånden når du ikke er hos mig og du vil få mulighed for at stille spørgsmål til din skytsånd (hvis du ønsker det)

Det kan være en stor oplevelse at få kontakt til en skytsånd og ofte meget rørende hvis der er genkendelse.

Lukket for kommentarer.